Skip to main content

Problemstillinger for projektet

 Problemstillinger

1) Baseline studie af C. maenas populationsbiologi. C. maenas er en vigtig modelart i mange marinbiologiske sammenhænge, men på trods heraf er der en forbløffende mangel på viden om dens populationsbiologi. Selv basale parametre som væksthastighed, aldersfordeling, levetid mm. er ikke eller kun dårligt kendte (2). Et flerårigt baselinestudie i artens oprindelige miljø kan kvantitativt og kvalitativt danne baggrund for tilsvarende og allerede eksisterende undersøgelser udført på arten i de invaderede områder (3,4) . Vi vil herunder fokusere på hvorledes abiotiske nøgleparametre som salinitet, strømforhold, vanddybde og temperatur influerer på krabbens køn, størrelse og fordeling i Limfjorden.

2) Parasitfaunaens betydning.Vi planlægger en general parasitologisk undersøgelse af parasit faunaen på C. maenas i studieområdet med speciel fokus på S. carcini, som er den dominerende parasit og den mest oplagte ”populations-regulator”. En detaljeret kortlægning af udbredelsen af parasitterne i fjorden vil give væsentlig information om værts-parasit dynamikken. Screeningen af den generelle parasitfauna, som med klassiske parasitologiske undersøgelser er uhyre arbejdskrævende, vil blive gennemført med en nyudviklet molekylær DHPLC protokol (5, 6) der er både hurtigere og sikrere end klassisk manuel identifikationsmetode. Desuden vil parasitfaunaens indflydelse på C. maenas blive undersøgt via immunologiske metoder. Studiet af S. carcini vil omfatte dens horisontale og vertikale fordeling i studieområdet, idet sådanne data både for danske farvande og andre steder i  værtens ”home range” er meget fåtallige. Vi fokuserer ydermere på dele af S. carcinis biologi som endnu er dårligt forståede eller helt ukendte, men som formodes at have betydning for artens hyppighed og spredning (specielt larveproduktion, spredning og larvernes økologiske tolerancer).

3) Limfjordener et ideelt modelområdetil testning af marine parasitters bestandsregulerende betydning. Strandkrabben demonstrerer her sin unikke fysiologiske formåen til at leve under fjordens stærkt variable forhold. Ydermere er området blevet intenst overvåget af myndighederne gennem mere end hundrede år, hvorfor der er fuldt tilgængelige og detaljerede biotiske og abiotiske data for hele perioden som sammenligningsgrundlag. Der er få lige så velundersøgte og hydrografisk velforståede systemer nogetsteds i verden.  Prevalensen af S. carcini kan i Limfjorden lokalt nå op på 50% af C. maenas populationen.og endelig må parasitpopulationen på C. maenas, specielt S. carcini, formodes at være et lukket system med ingen eller kun meget ringe genetisk udveksling med andre områder. Til brug for disse undersøgelser er det en væsentlig styrke at ansøgergruppen allerede har udviklet et mikrosatellit system for netop S. carcini (se herunder)

4) Værts-parasitinteraktionstuderes ved at kortlægge C. maenas og parasitfaunaens indbyrdes fordeling for at opnå et billede af deres interaktion i studieområdet. Prevalensen af S. carcini, og muligvis også andre parasitter, varierer overordentligt meget mellem Limfjordens forskellige lokaliteter (~ 0 - 50%). Vi vil forsøge at klargøre om krabben har lokale parasit frie refugier. Dette vil blive sammenlignet med studier af de parasit-frie krabber foretaget i USA og Australien i samarbejde med vore associerede partnere i disse områder.